Mennesker i alle samfund og kulturer skaber identitet hele livet igennem. Der bliver udviklet viden, værdier og normer, som vi fortolker og forstår verden ved hjælp af. Den viden, de værdier og normer vi har er nødvendigvis ikke fælles, da man hver især ser det på hver sin måde. Den viden og erfaringer man hver især har vil påvirke, hvordan man opfatter, forstår og fortolker hændelser og fænomener. Man bliver påvirket i sin reaktion og tolker situationen ud fra den baggrund man kommer fra, hvilken opdragelse man har fået og hvilken omgangskreds man har haft osv.
Samfundet har ændret sig gennem de sidste mange år. Man er gået fra det traditionelle til det moderne samfund. Der er sket meget både i samfunds-, gruppe- og individniveau. I det traditionelle samfund, hvor man boede i små landsamfund var relationerne ofte multi-komplekse, hvilket vil sige ens læge ofte kunne være ens nabo eller ven. Det ændres ved overgangen til det moderne samfund.
Det traditionelle samfund ændres ved urbanisering, hvor de små landsbysamfund svækkes, man samledes i større byer, hvor der nu var lønnet arbejde. Urbaniseringen ændrede på levevis og traditioner. Religionen mistede dens stærke indvirkning på mennesket ved sekularisering, som var med til overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund. I det traditionelle samfund var kollektivet individets vigtigste helhed. Man arbejdede og boede sammen i kollektiver sammen med hele familien.
Ved overgangen til det moderne samfund skete der en individualisering, hvor mennesket blev mere optaget af sig selv og sit eget ve og vel (6).
”Op gennem 1950'erne stødte man stedse hyppigere på begreberne velfærdsstat og velfærdssamfund. Heri lå en forestilling om, at såvel samfundet i sin helhed som dets individer skulle gives de bedste muligheder for at udvikle et bestandigt større mål af rigdom. Samtidig lå der i velfærdstankerne en opfattelse af, at staten burde blande sig aktivt i borgernes liv og garantere social sikkerhed samt give adgang til sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige ydelser. Argumentationen drejede sig både om solidaritet og om, at et netværk af velfærdsydelser i sidste ende kunne betale sig for samfundsøkonomien.”(7)
 |
| http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1020719/vi-har-jo-betalt-vores-skat/ |
Velfærdsstaten
Velfærdsstaten er skabt, så alle i samfundet er lige. Der blev skabt demokrati, lige arbejdsvilkår, sygehusvæsen osv. Intensionen er, at staten vil skabe tryghed, retfærdighed og lige muligheder gennem velfærds-, social- og sundhedspolitik.
Befolkningen får civilt-, politisk- og socialt
medborgerskab.
I det civile medborgerskab har borgerne individuel frihed,
ytringsfrihed og retfærdighed.
I det politiske medborgerskab har alle ret til at deltage i
det politiske liv og alle får stemmeret.
Det sociale medborgerskab giver materiel velfærd og social
tryghed.
Velfærdsstaten er ikke ens på tværs af landegrænserne, men i
Skandinavien lever man efter den socialdemokratiske model. Den
socialdemokratiske model siger, at alle har mulighed for at udleve sine egne
individuelle muligheder, hvad der angår fremtiden og uddannelse. På
arbejdsmarkedet er der høj deltagelse af kvinder, som er en modsætning til de
to andre velfærdsmodeller, hvor kvinderne kun deltager moderat og i lav
deltagelse.
Velfærdsstaten har også medført ulemper. En af ulemperne er
det økonomiske aspekt, da der er mange borgere der modtager hjælp i form af offentlige
ydelser. I Danmark betaler vi skat, som er med til, at der i Danmark bliver bygget
folkeskoler, vi har et frit uddannelsessystem, studerende får SU, vejene bliver udvidet og vedligeholdt, der er
frit sygehusvalg m.v. Derudover er det gratis at modtage pleje fra sundhedssektoren
osv. Dette medfører at man som borger bliver massiv forbruger af
velfærdsydelser (8).
Magt og sundhed
Når to eller flere mennesker mødes vil der på en eller anden måde blive udøvet magt. Magten er når man får en til at gøre noget for en anden, det kan bare være bitte små ting som at hente noget for en. Man kan sætte magt i forbindelse med et hierarki fx fra det traditionelle samfund, hvor det oftest var de øverste i hierarkiet, der havde magten.
Det offentlige bruger magt til at gøre ”alle” mennesker sunde. Der er i dag enorm fokus på sund livsstil. Allerede fra fødslen, hvor sundhedsplejersken orienterer de nybagte forældre om sund kost for spædbørn. I institutioner og skolerne er der fokus på sund mad og bevægelse. På fritidsområdet har hallerne nu også fokus på sund mad. Pomfritter og pølser er nu erstattet af sandwich og salat. På ældreområdet opsøges de ældre i eget hjem, hvor sundhedspersonalet gør meget ud af at orientere dem om vigtigheden af en sund livsstil i form af sund mad, motion og det sociale aspekt (9).
Ældre er vokset op i det traditionelle samfund, hvor de har været vant til kartofler, kød og masser af brun sovs. De er opvokset i et selvforsynende samfund, hvor bl.a. kartoflerne blev dyrket i egen have.
Livsstilen i dag er så meget anderledes end den de er vokset op med, så når sundhedspersonalet vil vejlede dem om sund kost, som kan være meget anderledes end den de er vant til, så bryder man ind i deres private sfære, og her kan "magten" føles meget grænseoverskridende for den ældre.
Sundhedspersonalet vil give patienten hjælp til selvhjælp, så han eller hun på længere sigt kan komme til at klare sig selv. Borgeren/patienten bør tage ansvar for eget liv, vise selvkontrol og stor selvstændighed i forløbet på sygehuset og den efterfølgende genoptræning.
Magt hænger ofte sammen med livsstilen – hvordan man hver især fortolker sundhed.
Sundhed er begyndt at spille en stor rolle i vores samfund. Det er meget forskelligt hvordan man hver især ser på sundhed, men det vedkommer alle. Velfærdsstaten er begyndt at sætte stor fokus på menneskers sundhed. Det kommer til udtryk både i sundhedssektoren og i samfundet generelt. I samfundet generelt er der på mange arbejdspladser fx indgået en aftale med en fitness kæde om, at de ansatte kan benytte sig af træning gratis eller til billige penge. Derudover er kantinerne begyndt at servere sundere mad til de ansatte og i skolerne til eleverne. I sundhedssektoren kan der gives varieret kost og anbefalinger om motion. Man ser på overvægtige, rygere og andre med ”laster” som grupper med dårlig livsstil. Det er vigtigt at påpege, at vi alle ser på sundhed forskelligt.
Sundhed har fået en meget stor dominerende plads i nutidens samfund. Et sundt liv defineres som det gode liv. Men det er ikke altid det rigtigt, da det er meget individuelt, hvad man hver især ser som sund livsstil og hvad gode livsværdier er.
I dag ses et godt liv med en biomedicinsk tankegang, hvor man måler fysiske værdier af kroppen. Derudover er det de neoliberale værdier som selvansvar og selvkontrol der definerer et godt liv (10).
Makro-niveau: samfundets/universets økonomiske omkostninger og lovgivning.
Meso-niveau: Dominerende professionsforståelser (Sådan gør vi her)
Mikro-niveau: Patienten har en personspecifik livshistorie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar