Referat af interview

Interview med Tine - fysioteraput 

Hvad har du oplevet der hvor du har arbejdet, er det mest flerfagligt eller tværfagligt samarbejde?

” Jeg synes det kommer helt an på hvad for nogle afdelinger man er i, og hvor gode de er til at samarbejde i afdelingen på tværs af fagene. Dem der ikke er så gode til at samarbejde i afdelingen gør at det automatisk bliver mere flerfaglig end tværfaglig kommunikation. Og der er jo klart mest fordel i man er god til at samarbejde når det skal være tværfagligt kan man sige. ”

Hvor er det du ser forskellen – er det i de forskellige faggrupper fx?

” Jeg ved ikke om der er forskel på selve faggrupperne, men jeg tror der er stor forskel på om du er på Hjørring sygehus eller Aalborg sygehus eller om du er ude i kommunen og arbejde. For når vi er ude som fysioterapeuter ude i kommunen så kan vi ikke have det samme samarbejde med sygeplejerskerne som vi kan på sygehuset. Så det er helt klart på sygehuset man har et større tværfagligt samarbejde hvis man sammenligner med det kommunale. ”

Men, på sygehuset har sygeplejerske ofte travlt med en masse opgaver, er det så ikke svært at få et tværfagligt samarbejde indover, når de ikke altid har tid til at være med inde når man er inde hos patienten?

” Jo det kan godt være enormt svært at få det tværfaglige med indover der, men det er derfor det er så vigtigt at vi altid dokumentere hvad det er vi har gjort, så de altid kan gå ind og læse at der er gjort følgende ting inde ved den pågældende patient eller borger, og det er dét og dét  vi skal arbejde videre med. Og selvfølgelig er det en kompleks borger hvor man har brug for at være flere hænder, jamen så vil det tværfaglige samarbejde helt klart være at foretrække hvor man ligesom kan være to om det (både fysioterapeut og sygeplejerske). Der er nogle gange behov for at samarbejde med sygeplejersken for at få borgeren op at stå eller ud på toilettet eksempelvis. Og det er dér man ligesom også kan bruge det tværfaglige samarbejde rigtig godt. ”

Men jeg tænker også – for at vi som sygeplejerske kan hjælpe patienten mest hensigtsmæssig i forhold til de øvelser i har givet patienten, er det vel også vigtigt vi er med inde når i er derinde, men det har vi ofte oplevet på afdelingerne at det ikke er sådan det foregår i praksis – nok pga. mangel på tid..

” Ja, men jeg tror det der bliver det helt store problem i lige præcis det der, det er at man skal have flere tidsplaner til at gå op på én gang, og det kan være svært på et sygehus hvor der er så meget pres på som der er. Og som fysioterapeut skal vi også nå utrolig mange patienter på én dag, og det skal i jo selvfølgelig også som sygeplejersker. Men det man måske så skal blive lidt bedre til at planlægge er at rive fat i sygeplejersken og sige : ” Den her patient har behov for at vi er to om dem, hvornår har du tid?”. Så man lige får kommunikeret omkring hvordan det skal håndteres. Eller også kunne det være man bagefter greb fat i den pågældende sygeplejerske og sagde: ” Jeg haft denne patient oppe og gjort sådan og sådan i den her forflytning, prøv lige og arbejde lidt videre med det”. Det behøver ikke at være en lang kommunikation, men bare det at man lige får givet det videre. Det kan både være mundtligt, men det kan også sagtens være skriftligt inde i vores dokumentationssystem. ”

Hvad så når en patient bliver udskrevet, er det så stadig jer der står for det, hvis de skal have genoptræning?

”De bliver som regel altid henvist til en genoptræning ude i kommunen. Og så kommer de ud i det kommunale og skal gå til genoptræning på sundhedscentrene, og så har vi har dem jo så efterfølgende der, men det er jo så en anden del der tager over der kan man sige.”

Hvor ser du den største kommunikationsbrist mellem de forskellige faggrupper?

” Jeg synes det er svært at sige hvor den største kommunikations brist den sker henne, fordi jeg tror som regel det er fejl hele vejen rundt der sker, når kommunikationsbristerne sker. Det er sjældent man har så meget kontakt med hinanden faggrupperne imellem når man er ude på afdelingerne synes jeg. Og jeg tror det er der man skal blive bedre så det hele ikke går igennem en computer, fordi det er så let at misforstå noget man læser i stedet for noget der bliver overført direkte til en mundtligt, eller forklaret og set. Så jeg tror helt klart det er der de fleste kommunikationsbrister opstår. Simpelthen fordi man ikke kommer med hinanden rundt og ser hvad de andre faggrupper gør for den pågældende patient. Det kan godt være en sygeplejerske har set hvad en fysioterapeut gør ved én patient, men det er ikke sikkert det er samme fremgangsmåde ved en anden patient.

Hvordan mener du at sygeplejerskerne er til at gøre jeres arbejde nemmere i forhold til patienters smertedækning, når i kommer derind?

”Smerte er en individuel følelse, og derfor er det lidt svært med smerter, fordi man oplever smerter på vidt forskellige måder. Vi arbejder meget med VAS skalaen , og der må patienterne maks ligge på omkring 5, så de kan holde ud til at være i den træning vi laver med dem. Men de må heller ikke være så smertedækket at de ikke kan mærke deres egen krop, for så risikere man at overbelaste dem ved overtræning, og at de derved får smerter senere hen når det smertestillende ophører. Så kan de ikke mærke deres egne smertegrænser.

Oplever du ofte problemer med dette?

” Det har jeg ikke oplevet de steder jeg har været. Jeg går ind og dokumentere hvor patienten har lagt på VAS skalaen under min træning, og på den måde kan sygeplejersken se om patienten skal sætte op eller ned i smertestillende, eller om patienten ligger inde for det patienten skal i henhold til hvor mange smerter der er acceptable efter deres operation. Det er nemt lige at dokumentere over Clinical hvor vi hver især i faggrupperne kan læse det.  Som fysioterapeuter ser vi patienter som næsten ikke kan komme op og stå pga. smerte, men også nogen der er oppe og gå og stå med det samme, selvom de har været igennem samme operation. ”

Hvilke overvejelser gør du dig når du ’får’ en hoftenær fraktur patient, du skal ind til?

” Det første jeg gør er at læse patientens journal, og læse deres sygdomsforløb igennem. Hvad er der med denne patient, der kan være nogle andre faktorer der spiller ind for hvordan vi går i gang med behandlingen. Så udfra hvad der står i den her journal så begynder vi jo at gøre os nogle forskellige overvejelser . Man vil spørge ind til patienten hvad der er sket, hvordan hun er kommet til skade, hvordan hun har det og hvordan hun har det rent smertemæssigt. Og ud fra de svar hun så giver mig, så arbejder jeg videre ud fra det. Jeg vil hele vejen igennem forklare hende hvad vi skal igennem og hvad min plan for dagen er. Jeg har selvfølgelig nogle redskaber med ind, det kunne for eksempel være rollator eller prædikestol til at hjælpe dem i starten. Vores mål i starten er simpelthen bare at få dem op og stå, hvis de så oveni kan tage nogle skridt ville det kunne være rigtig rigtig fint. Vi forklare hele tiden patienten vigtigheden i at de kommer op at stå, fordi deres brud simpelthen heler hurtigere ved de får noget bevægelse. På den måde kan patienten forstå at der er en mening med de skal op og stå, og gå – og at det ikke er fordi de bare skal udskrives hurtigst muligt. ”

Vejledning med Kliniske vejleder Kirsten.

Tirsdag d.  22/3-16

Da vi (gruppen 9) kom ind i samtale lokalet med Kirsten, fik vi lavet et samtykke, som hun underskrev. Kirsten sagde hun svarede på vores spørgsmål ud fra hendes egne holdninger og oplevelser/situationer. Vi havde spørgsmål omkring mobilisering af en patient, hvor vi var i tvivl om en sygeplejerske måtte tage en patient op før fysioterapeuten kommer. Vi fik gode svar på hvordan det foregik på Kirstens afdeling. Hun fortalte fysioterapeuten tager den mere pædagogiske rolle, hvor tålmodigheden er i centrum. Sygeplejersken er ikke ligeså tålmodig, men besidder mange andre kvaliteter, så det sammen bliver det oftest et godt samarbejde. Det er ikke de samme fysioterapeut som hele tiden er på afdelingen. De er tilknyttet flere afdelinger på samme tid. Hvis der er brug for fysioterapeuter i ferier, weekender eller helligdage skal de tilkaldes fra andre afdelinger. Kirsten fortalte, at de fleste patienter følte der var en større tryghed/sikkerhed, hvis det er en mandelig fysioterapeut. Der er fordomme der træder ind, hvor mænd er store og stærke og det er lige meget om det er kvindelige eller mandelige patienter.

I sundhedsvæsnet der man kommet så langt nu, at man kan se hinandens citater om patienten. Det sagde Kirsten havde givet et bedre samarbejde med det tværfaglige. Det er ret nyt inden for dokumentation, at man kan se hinandens. Det hjælper med at lave en samlet handleplan, hvor både sygeplejepersonalet, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter er inde over.

Vi spurgte Kirsten indtil, hvordan patienterne var smertedække i forbindelse med deres rehabilitering. Alle patienter vækkes kl. 06.00 og får deres smertestillende medicin. Derudover får ældre dem ikke udleveret til selvadministration. 

Smerter er meget individuelle og alle mærker smerter forskelligt. VAS score er fint, men man skal altid revurderes efter brug, da man mærker smerter forskelligt. Et er hvad de siger de har af smerter – andet er hvordan man ellers giver udtryk for smerter både verbalt og nonverbalt.

 Patienterne er velinformeret om at der er smerter – dog kan der forekomme fejlkommunikation, hvor patienten ikke er nok informeret om smerterne er så ”hårde”.

Når patienten bliver indlagt på afdelingen, får de sig en kontaktperson. Men på ligesom de andre afdelinger bliver det ikke udnyttet, som det er tiltænkt. Sygeplejersken og fysioterapeuten prøver så vidt det er muligt, at det er den samme der er ved patienten igennem forløbet. Kirsten siger de patienter hun har er det oftest den samme fysioterapeut, som er inde ved patienten, hvilket gør samarbejdet bliver lettere.  

Kirsten mener sygeplejerskerne er gode til at koordinerer og lede sygeplejen til  patienten, der er bare meget at holde sammen på udtrykker hun. Der forekommer dog svipsere, fx med smertestilende medicin.

Sygeplejersken tager nogle gange opgaver på sig, selvom det er andres opgaver.

Kommunikations svigt, som kan forekomme sundhedspersonalet imellem: ved smertebehandling – sygeplejersken har ikke givet nok smertestillende medicin – der er travlt – fysioterapeuten siger de kommer 13.30 og kommer enten før eller efter.

Vi spurgte indtil projektet der kørte lige nu med RKKP. Kirsten fortalte, at det styrker på en måde (man skriver alle i det samme program). Det kører stadig på hendes afdeling.

Derudover snakkede vi om genindlæggelser. Hvis der kommer en patient med en lungeinfektion, hvor operationen er mere end en uge gammel ender men på en medicinske afdeling. Der er ikke mange genindlæggelser – det er få procent – men det sker også er det ofte pga. infektion i indgrebsstedet eller den er ude af led igen.