Motivation

Aaron Antonovsky Salutogenese:

https://sygeplejemodul7net.wikispaces.com
/file/view/Aaron_Antonovsky_
300.jpg/305929606/Aaron_Antonovsky_300.jpg

Aaron Antonovsky er en tidligere medicinsk sociolog, med interesse i håndteringen af stress. Antonovsky arbejder med den salutogenetiske tilgang, hvilket betyder, at han arbejder med hvad der skaber sundhed. Han arbejder ud fra teorien om ”oplevelse af sammenhæng” (OAS). Han mener at oplevelsen af sammenhæng er meget individuel, og at jo flere ressourcer man har, jo bedre vil man klare sig. Antonovsky mener at vi har nogle generelle modstandsressourcer, som består af: vores meninger, vores sociale netværk, verdensforståelse, materielle goder og vores kultur (både religion, men også det miljø vi arbejder i). Hvis vi som mennesker har de generelle modstandsressourcer, vil vi have mulighed for at sætte utallige stressfaktorer ind, i en meningsfuld sammenhæng.

Aaron Antonovsky arbejder ud fra 3 begreber:

• Begribelighed: Man har en kognitiv forståelse til at se, hvad der sker omkring en. Det er ikke sikkert det er ønskværdigt, men man ved, hvad der sker.
• Håndterbarhed: Man har ressourcer (ægtefælle, venner, troen på en Gud osv.) til rådighed, som kan bruges til at handle på, hvad der sker omkring en.
• Meningsfuldhed: Man er følelsesmæssigt engageret eller motiveret i noget, og at dette på en eller anden måde giver mening.  

Antonovsky mener at vi hele tiden bliver udsat for stressorer. Stressorer er ting, der påvirker mennesker individuelt, og som vi som mennesker skal bruge ressourcer til at mestre. Antonovsky beskriver tre forskellige stressorer:

Kroniske stressorer
Personlighed – temperament
Leve op til roller
Tilhøre en bestemt gruppe
Leve op til historiske – kulturelle forventninger

Livsbegivenheder
Få kæreste
Få børn
Blive gift
Miste forældre

Akutte dagligdags irritationsmomenter
Lektier
Kedelig undervisning
Indkøb
Rengøring
Økonomi (27)

Pierre Bourdieu:

http://rimstead-cours.espaceweb.usherbrooke.ca/s
chool_narratives/wp-content/uploads/
2014/04/P.-Bourdieu©-D.-Mordzinski.jpg

Pierre Bourdieu er professor i sociologi, med fokus på hjælperedskaber til sociologien. Bourdieus teorier bidrager til at provokere, udfordre og udvide måden sundheds- og sygdomsområdet hænger sammen. I Bourdieus teorier er der centrale begreber: metamagtfelt, kapital, og habitus. I dette afsnit vil vi forklarer Bourdieus forskellige begreber:

Metamagtfelt:

Metamagtfelt er staten. Det er ikke noget vi kan pege på, eller fæstne som en person eller en institution. Staten er det fænomen som har en historie og en struktur med love, institutioner og professioner, som sikre at vi alle sammen opfører os nogenlunde ensartet, trods vores forskelligheder.  

Staten er ansigtsløs, anonym og relativ tavs og har fæstet sig som et fænomen i vores hoved og tanker. Staten sikre at vi har et fælles orienteringspunkt i forhold til os selv og andre. Staten har som den eneste retten til legitimt at bruge fysisk og symbolsk vold, inden for et begrænset territorium og befolkningen i dette territorium.

Kapital:

Kapital kan opdeles i 4 underdelinger: kulturalt, økonomisk, socialt og symbolsk.

Kulturel kapital er en ressource hvor man har ”fordele” i mere eller mindre forhold end andre agenter (mennesker) eller grupper. Kulturel kapital kan også ligge i uddannelse og tro.  

Økonomisk kapital er en oparbejdet ressource som ikke har nogen værdi i sig selv, men som har en værdi i kraft af en social konvention. Det økonomiske kapital kan også være besiddelse af ejendomme. Den økonomisk kapital er er overvejende mere knyttet til nogle sociale grupper end andre.

Socialt kapital er en ressource der er indbygget i det netværk man som agent skaber. Det sociale kapital skal være en ressource som skal støtte og hjælpe en agent, som har brug for sit netværk.

Symbolsk kapital er når en agent eller en gruppe giver en donation til velgørenhed. Derfor er den symbolske kapital en tæt sammen knytning til den økonomiske kapital, fordi man skal have en god økonomisk kapital for at kunne få en symbolsk kapital.  

Habitus:

Habitusbegrebet er et forsøg på at beskrive og forklarer det fænomen, som vi kan registrerer. Det sociale er nemlig ikke helt flydende eller kaotisk og u ordnet-  men har en tendens til gentagelser med visse modifikationer. 

Det vil sige at habitus er stort set alt det vi har med i vores rygsække som vi kan anvende som ressourcer. De ressourcer vi har med i vores rygsæk fra barnsben af, kan vi anvende til de problemer vi vil blive udsat for senere hen i livet (28).