Hvorfor fra 65+

Hvorfor har vi valgt 65 + med hoftenære frakturer?

Vi har valgt, at tage udgangs punkt i de ældre og gamle som WHO definerer er fra 65 år og op efter (1). Grunden til vi har valgt at fokusere på denne målgruppe er, at netop denne gruppe oftest er udsat for hoftenære frakturer. De ældre er i større risiko for frakturer fordi de gennem mange år har gennemgået en naturlig aldringsproces.

Normal aldring:

Det er individuelt hvornår man ser eller opfatter sig selv som ældre eller gammel. Kroppen begynder med langsomme forandringer som tab og afvigelser fra man er fuldt udvokset i en alder af 20-25 år og til den dag man dør. Noget af det der har betydning for kroppens aldring er hvilke gener man har, og hvilken livsstil man har levet med. Risikoen for sygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme mindskes ved sund livsstil. 

Det er ikke kun i kroppen, men også i hjernen der sker aldersforandringer. I hjernen øges funktionen af de bevidste områder med alderen. Hjernen er med til at huske tidligere erfaringer og er derfor bedre til at håndtere komplicerede situationer og løse problemerne når de opstår. 

Hjernen vil dog på et tidspunkt blive domineret af aldersforandringer således, at hjernen begynder at bære præg af aldersforandringerne.

Nedenfor vil vi komme nærmere ind på nogle af de forskellige forandringer, som er relevante i forhold til vores case.

Aldersforandringer ved ældre:

Kredsløbet

• Hjertets muskulatur (myokardiet) svækkes med alderen, hvilket medfører nedsat kontraktionskraft.
• Blodtrykkets systoliske tryk falder ca. 20 %.
• Pulsens frekvens mindskes med ca. 30 %, hvilket gør at minutvolumen falder med ca. 45 %, da blodmængden er halveret.
• Blodkarrene mister deres elasticitet og stivner, hvilket kan hænge sammen med, at det systoliske blodtryk stiger med alderen.
• Hvilepulsen falder med alderen.
• Blodets sammensætning ændres.
• Der kommer risiko for åreforkalkning og aterosklerose i koronararterierne, som nedsætter iltforsyningen til myokardiet.

http://tidsskriftet.no/article/2107651/ 

Respiration

•  Elasticiteten i luftvejene og lungevævet mindskes.
• Muskelmassen svækkes
• Kraften i respirationsmusklerne svækkes.
•  Alveolere ventilation svækkes à dette medfører mindre udveksling mellem ilt og kuldioxid.
•  Svækkelse af cilliebevægelserne i de konduktive luftveje, som gør det sværere for hosterefleksen at fungere. 

Bevægeapparat

• Nedsat lyst til at bevæge sig kan føre til, at bevægelsesapparatet ikke stimuleres tilstrækkeligt, hvilket kan gøre skade på muskler, led og knogler. 
•         Færre motoriske enheder, da der sker et tab af motoriske neuroner der gør at musklerne kan kontrahere. Dette medfører tab af tværstribede muskulatur.
• Fald af muskel proteinerne aktin og myosin, hvis man ikke er tilstrækkeligt aktiv.
• Der kan forekomme stivhed i muskler, sener og ledbånd. Dette kan forebygges ved, at de bruges livet igennem. 
• Forandringer i kollagen fibrene og nedbrydning af calciumsalte fører til tab af knoglevæv.
•  Knoglerne kan blive skøre og miste deres styrke – herved kan man udvikle knogleskørhed (osteoporose).

Immun systemet

• Immun systemet svækkes med alderen, hvilket skyldes T-hjælpercellerne som er de centrale i immun systemet, som reduceres i takt med alderen. Der bliver dog et øget antal af T-hukommelsesceller, som bekæmper forskellige kendte mikroorganismer. Denne ændrede T-cellefordeling gør det sværere for ældre at bekæmpe nye og ukendte mikroorganismer.
• Svækkelse af hurtig nydannelse af antistoffer, hvis der kommer en infektion.

Andet der kan have påvirkning på ældre med hoftenære frakturer

• Hukommelsen svækkes, tænkning og tale bliver langsommere og indlæring af nye ting bliver sværere jo ældre man bliver.
• Med alderen sker der tab af muskelceller og neuroner. Disse erstattes ikke af nye celler.
• Forandringer i vævet gør, at kollagen efterhånden krymper og bliver stivere. Derudover bliver elasticiteten så småt nedbrudt og huden bliver skør.
• Mange ældre får balance- og gangbesvær – generelle koordinationsproblemer. à Det skyldes ofte nedsat produktion af neotransmitterer dopamin, som arbejder sammen med bevægelsesapparatet.
• Stofskiftet reduceres og ældre har ikke længere samme energibehov, hvilket ofte fører til nedsat appetit (2).

Faldtendenser: 

Et fald ses som en utilsigtet hændelse som fører til, at en person falder i et lavere niveau, end man befinder sig i. 

Fald ses meget hyppigt hos ældre. Hvert år modtager skadestuerne 8.000 ældre, som er kommet til skade på grund af fald.  Heraf dør mere end 1.000 som følge af faldet (3). 

De ældres blodtryksregulering ændres med alderen, blandt andet fordi sympaticus aktiviteten i nervesystemet svækkes. Dette kan typisk give problemer med manglende reservekapacitet, når ældre bevæger sig fra siddende til oppestående stilling. Blodtrykket falder (ortostatisk hypotension), hvilket kan gøre at den ældre bliver svimmel og der opstår en risiko for, at den ældre havner i en faldulykke. 

Risikofaktorer som kan spille ind over en faldulykke er fx alderen, nedsat balance, nedsat mobilitet, lavt BMI, nedsat syn, svimmelhed, kroniske sygedomme, nedsat muskelstyrke, og kognitiv svigt, som ofte er stigende med alderen. Der er oftest flere risikofaktorer der spiller ind over på samme tid. 

Når ældre først er faldet én gang er der 2-3 gange større risiko for de falder igen (4).

Forekomst

•   Omkring 1/3 af alle over 65 år har mindst én faldepisode pr. år, og af dem, som falder, er halvdelen udsat for gentagne fald

•   Kvinder falder oftere end mænd

•   Selv om kun ca. 10 % af alle fald fører til alvorlige skader, repræsenterer disse omtrent 20-30 % af alle skaderelaterede sygehusindlæggelser

•   I ca. 5 % af tilfældene ender faldet med en fraktur, almindeligvis i håndled, hofte eller i ryg
          - Brud forekommer hyppigere blandt ældre, som ofte falder(5)